Fodboldleg 2-5 år
Fodboldleg er for børn, der elsker bold og bevægelse, men som endnu ikke er helt klar til “rigtig” fodbold.
Bemærk at aldersgruppen er 2-5 år, så dit barn skal være fyldt 2 år før i starter! Kom også gerne og prøv at være med et par gange inden indmelding, så I kan se om de små kan være med og har det sjovt.
Her leger vi med bolden gennem sjove øvelser, hvor der gribes, kastes og sparkes. Det styrker barnets motorik, balance og koordination – samtidig med at legen bidrager positivt til både fysisk og psykisk udvikling.
Hver søndag kl. 9.30–10.30 tilbyder vi Fodboldleg for både piger og drenge.
Træningen foregår ved Græse Bakkeby Hallen (Højvang) 3600 Frederikssund.
Barnet skal deltage i træningen sammen med en voksen (mor, far, bedsteforælder eller anden voksen), som er aktivt med i træningen. Derfor anbefales det, at både barn og voksen møder op i praktisk tøj, der er let at bevæge sig i. Nogle børn har fodboldtøj på, andre almindeligt sportstøj – begge dele er helt fint. Fodtøjet kan være kondisko eller fodboldstøvler (det sidste dog kun udendørs)
Kom gerne 5 minutter før start, så I kan være med fra begyndelsen.
Facebook for Fodboldleg
Dette er den "lukkede" side for medlemmer af Fodboldleg. Anmod om at blive medlem.
https://www.facebook.com/groups/968830283206433/?locale=da_DK