top of page

FREDERIKSSUND CUP

Frederikssund Cup er vores årlige fodboldturnering for både herrer og damer, hvor der er plads til både dem der går efter sejren og dem, som ønsker at spille noget fodbold og hygge sig med øl og pølser med kammerater og familie. Arrangementet starter kl. 9.00 hvor der vil være morgenmad, og de første kampe begynder fra kl. 10.00. Man behøver ikke spille for at deltage i festlighederne på Kalvøen, som i år vil foregå d. 1. juli i samarbejde med Halvlegsklubben af 2017.

Frederikssund Cup er for alle aldre, som ønsker at have en festlig dag i solskin og nyde de mange oplevelser, som vores arrangement altid skaber. 

​

Hvis du ønsker at deltage, så skal du vide, at man skal kunne stille en liste med spillere på minimum 7 spillere og maks 10 spillere. Alle kampe foregår på 7-mandsbaner, og de første kampe består af 10 minutter. 

​

Efter første puljespil vil alle bliver opdelt i nye puljer for hhv. A-række, B-række og C-række, og så vil kampene være 2x 10 minutter i stedet. Der er præmier til de 3 bedste hold i alle rækker. Vores turnering er opdelt i herrer og damer, så du vil ikke som herrehold kunne møde et kvindehold og omvendt. 

​

Undervejs vil det være muligt at købe både øl, cider, sodavand, vand, mad, slik, osv. Turneringen slutter omkring kl. 15.00, men vores dag slutter ikke dér. Efter turneringen er det muligt at købe en madbillet til spisning efter. Så kan du efter en lang dag med fodbold og sol, sætte dig ned i stolen og nyde nogle fantastiske grillpøler, og alt den drikkelse du nu synes, at du har behov for sammen med dine venner, veninder og familie efter sådan en hård omgang. 

Så hvis det lyder spændende, og du gerne vil deltage, så foregår tilmelding til vores formand, Jacob Levin Nielsen. Han kan kontaktes på 28 86 57 99. Prisen for at deltage er 600 kr. per hold. Betaling foregår ved at skrive "FIK Cup" til 80398 på Mobile Pay, og så skal du sende dit holdnavn til halvlegsklubben@gmail.com

10.jpg

Skulle du have lyst til støtte op omkring arrangementet som sponsor for Frederikssund Cup, så tilbyder vi denne pakke:

​

  • 1 hold med i turneringen.

  • Grillmenu til 10 personer.

  • 1 kasse øl til holdet.

  • Dit firmalogo bliver lagt op og synliggjort på vores side på både Facebook og Instragram.

​

Frederikssund Cup foregår på Frederikssund Stadion. Adressen er Kalvøvej 9, 3600 Frederikssund. 

​

Vi glæder os til at se jer alle d. 1. juli til sol, sommer, fadøl og fodbold.

bottom of page