top of page

FREDERIKSSUND IK 3 - 2 LEDØJE-SMØRUM

Der var som ventet mange mål og masser af spænding, da Ledøje-Smørum kom til Frederikssund i DS. FIK trak fortjent det længste strå og tog alle tre point.


Det gik som forventet, da Ledøje gæstede Kalvøen lørdag eftermiddag i slutningen af efterårsferien. Med efterårskulde, frisk vind og let regn var det ikke vejret, der trak publikum til, men de, der dukkede op - blev bestemt ikke skuffede.


Kampen blev spillet i et fornuftigt tempo og begge hold ville gerne fremad. Begge hold har også vist sig at være stærkest i den offensive del af spillet, så en kedelig 0-0'er var aldrig en mulighed.

Men man skulle faktisk frem til minutter før pausen, før der skete noget på måltavlen, men så gik det også stærkt op til pausen.


Det var lidt overraskende gæsterne, der scorede først - for FIK havde ellers været mest nærgående. Men Yazid Ghailani gjorde efter 39 minutter det til 1-0 for gæsterne.


Så tog en vis herre gudskelov ved hjemmeholdet, og Frederikssund IK var faktisk foran 2-1 ved pausen. I halvlegens næstsidste minut udlignede Mehti Djemai til 1-1. Djemai har vist sig som et stærkt offensivt kort for FIK dette efterår, og har leveret både mål og oplæg i en pæn bunke, ligesom han har skabt chancer for sig selv og sine holdkammerater.


Et andet kendt - og populært - ansigt skulle kort efter give Frederikssund føringen. Mathias Sand var tilbage på holdet efter nogle kampe ude med skade siden topkampen mod Glostrup fik scoret i første halvlegs sidste minut og vendt kampen, så det var gæsterne, der havde noget at tænke over i pausen.


Efter et lille kvarter af anden halvleg fik Laurits Rahbek scoret til 3-1, og med det troede de fleste, at kampen var afgjort. Men gæsterne steppede op mod slutningen af kampen og pressede på for at skabe spænding.

Det blev også usædvanligt intenst og spændende i den lange tillægstid på 7-8 minutter, som kampens dommer havde valgt at lægge til. For udover at overse et klart straffe til FIK, så kom gæsterne på 2-3 efter 93 minutter, da Mikkel Brøchner reducerede for LSF.


Det blev noget tumlet noget mod afslutningen, men FIK holdt stand og tog alle tre point.

Nu resterer kun en hjemmekamp i 2023, og det er d. 4. november kl. 13.00, hvor modstanderen er B1908.


Inden da skal Frederikssund IK en tur til Ringsted. Det er allerede på lørdag d. 28. oktober kl. 12.00, at FIK spiller på Ringsted stadion.

Sidste kamp før vinterpausen er så en tur til Karlslunde d. 11. november.

Så der er fortsat ni point at hente, og sker det, så bliver det en utrolig spændende afslutning på grundspillet til foråret, ligesom en plads i top 6 og oprykningsspil vil være nært inden for rækkevidde.


Med sejren over LSF er Frederikssund IK nu nemlig tilbage på 2.pladsen med seks point ned til 6. pladsen, som er uden for oprykningsspillet.

Omvendt er der 'kun' fire point op til Glostrup på førstepladsen.



bottom of page