Menu

FIK 1 - 2 Nykøbing FC & OPTAKT til GVI-FIK

image Foto: Arkiv
Niki Hou Bagge
17. april 2025 kl. 10:51
Frederikssund IK fik ikke den optimale start på Kval-spillet i DS, da man tabte 1-2 på hjemmebane. Lørdag skal man tage revanche på udebane mod GVI.

Så kom Kval-spillet i DS i gang.
Desværre for Frederikssund IK, så fortsatte den vanskelige periode fra grundspillet, da man startede med et ærgerligt nederlag til Nykøbing FC - endda på hjemmebane.

Kampen var stadig 0-0, da der manglede et kvarter, men mod slutningen kom der hul på bylden, da gæsternes Noah Leire i 76. minut bragte NFC på 1-0.
Selvom det kort efter lykkedes Frederikssund at udligne til 1-1 ved Ali Laith Faleh, så endte det alligevel uden udbytte for FIK, da NFCs Rasmus Berner med fem minutter tilbage sikrede en sjælden sejr til Nykøbing.

Frederikssund IK har fortsat et forspring ned til de pladser, der potentielt set kan komme i nedrykningsfare, men der skal sættes nogle point på kontoen snart, hvis man ikke vil rodes ind i nedrykningskampen for alvor.

På lørdag d. 19. april kl. 12.00 spiller Frederikssund IK så på udebane hos GVI, og netop GVI er placeret på 5. pladsen - seks point under FIK.
Det er kun de fire bedste hold, når alle kampene er spillet, som er stensikker på at blive i DS, og det må være målet for Daniel Hørlyk Sehesteds mandskab. Men efter en håndfuld kampe i spidsen for Frederikssund har den nye cheftræner stadig sin første sejr til gode. Det er nemlig blevet til blot en enkelt uafgjort og fire nederlag indtil nu. Forhåbentlig bliver der lavet om på det lørdag middag i Nymosen, så Frederikssund kan lægge afstand til holdene længere nede i tabellen.

2. 24 point Frederikssund IK
3. 23 point Fredensborg BI
4. 22 point Greve
--------
5. 18 point GVI
6. 18 point Herlev IF
7. 16 point Karlslunde IF

Efter kampen på lørdag mod GVI resterer endnu otte kampe af Kval-spillet for FIK i DS.
Næste kamp er på hjemmebane lørdag d. 26. april kl. 13.00 mod Herlev IF.

Luk