OPTAKT: Frederikssund IK - Glostrup

Fredag aften kl. 18.30 går FIK-spillerne for første gang i sæsonen 2025/26 på banen hjemme på Frederikssund stadion i Danmarksseriens pulje 1.
Glostrup er dagens modstander - og de fik en noget bedre start på turneringen end hjemmeholdet, da man tog hul på DS i den forgangne weekend.
Frederikssund IK gav ikke sig selv den bedste oplevelse, da man på udebane mod et stærkt Avarta-mandskab tabte med 0-4 - så der vil være fokus på at få vasket det resultat og samtidig skabe noget momentum, hvis man kan tage alle tre point denne aften.
Glostrup åbnede sæsonen på hjemmebane LSF, og tog en sikker sejr på 2-0. Benjamin Birkebæk og Nikolaos Larsen scorede et mål i hver halvleg, og derfor håber Glostrup blot at kunne ride videre på den positive bølge, som premieresejren må have givet dem.
Frederikssund IK og Glostrup mødtes også i sidste sæson - og også her er der noget for FIK at revanchere.
Således tog Glostrup tilbage i marts en 4-0-sejr med sig hjem fra Frederikssund, hvor et tidligt mål til Glostrup og et rødt kort til Frederikssund afstedkom en 2. halvleg, hvor det blev for let for gæsterne at skabe chancer og score yderligere.
Der er som altid gratis adgang til opgøret, og vejret kommer næppe til at skuffe - så der er ikke mange gode grund til at holde sig væk fra Kalvøen på fredag.
Kampen er også en mulighed for at se den cheftræner Azad Corlu få sin debut som træner for FIK på hjemmebane, og mon ikke han og spillerne ønsker at skabe en god kamp for tilskuerne og give sig selv et godt afsæt fremad.
Næste kamp for Frederikssund IK er fredag d. 22. august, hvor man gæster Tårnby FF.