OPTAKT: Frederikssund IK - Tårnby FF
Foto: Arkiv
Frederikssund IK kommer til lørdagens kamp hjemme mod Tårnby FF med tre nederlag i træk.
Sådan startede efteråret også, men så slog man tilbage med tre sejre på stribe - og det vil være den helt perfekte afslutning for Frederikssund, hvis man kan stable nogle sejre hjem her før vinterpausen.
Da de to hold spillede tidligere på efteråret i Tårnby endte det 2-0 til amagerkanerne - og Tårnby kommer med stor selvtillid i defensiven, da de kan præsentere det bedste forsvar i rækken, hvor man kun har lukket ni mål ind i 11 kampe. I deres seks udekampe har de fire gange spillet til nul.
Så Frederikssund IK skal finde deres kreative og skarpe side frem, og så notere sig, at Tårnby omvendt i deres seneste tre udekampe kun samlet har scoret to mål.
FIK har omvendt tilladt hele 19 scoringer i sæsonen, men vundet tre af deres seneste fire hjemmekampe, så forhåbentlig kan tilskuerne på Kalvøen og følelsen af hjemmefordel give Azad Corlus udvalgte den ekstre energi, der skal til for at hamle op med rækkens stærke nummer to.
Da FIK senest spillede hjemme var det imod rækkens førerhold, som knebent sejrede med 2-1, så niveauforskellen er naturligvis ikke større end at man på en god dag sagtens kan hamle op med gæsterne og tage tre tiltrængte point for at holde sig selv inde i top 5 indtil de sidste kampe af efteråret.