OPTAKT: Herlev IF - Frederikssund IK (1)

Lørdag kl. 14.00 spiller Frederikssund IK kamp i Danmarksserien på Herlev IF stadions kunstbane.
Og Azad Corlu har efter en svær begyndelse for sat skik på sit FIK-mandskab, og derfor kan kampen i Herlev give den fjerde sejr ud af fire.
Det startede med tre nederlag, men siden da er både Espergærde IF, Såby Fodbold og Næstved IF blevet nedlagt.
Så der er sket udvikling både defensivt og offensivt fra de første kampe, hvor målene udeblev og forsvaret havde det svært. Så samlet 2-9 i kamp 1-3 er altså vendt til 7-2 i kamp 4-6.
Nu venter Herlev IF, og rækkens jævnbyrdighed understreges, når FIK i den bedste halvdel spiller mod rækkens nummer næstsidst, men alligevel kan passeres af selvsamme på målscore, hvis Herlev IF vinder med tre mål eller mere.
Omvendt kan Frederikssund for alvor bide sig fast i den gode halvdel og fortsætte en utrolig stærk stime med en sejr. Lige nu er Tårnby FF og Avarta tophold med hhv. 14 point og 13 point, mens FIK kommer op på 12 point med en sejr i Herlev.
Herlev IF har nærmest haft den omvendte rejse - de startede nemlig godt med to sejre i tre kampe, men på det seneste har man haft nogle svære opgaver, som har resulteret i tre nederlag i de sidste tre kampe med en samlet målscore i de kampe på 2-8.
Så Herlev IF satser på at vende bøtten lørdag, men FIK håber på at kunne fortsætte rækken af flotte kampe og gode resultater.
Frederikssund IK spiller efter kampen mod Herlev IF næste gang lørdag d. 27. september kl. 13.00 hjemme på Kalvøen, når AB Tårnby kommer på besøg.