OPTAKT: LSF - Frederikssund IK

Frederikssund IK skal lørdag eftermiddag på Smørum Idrætscenter følge op på den seneste sejr mod AB Tårnby, når man besøger LSF.
Kampen markerer samtidig, at man har færdiggjort den første halvdel af grundspillet - og derved herefter kan se frem til at krydse klinger med de samme hold, som de allerede har spillet imod tidligere.
Af samme grund vil LSF også være Frederikssunds sidste modstander i grundspillet, når vi kommer frem til marts 2026.
I den seneste 3-1-sejr over AB Tårnby kom man endda bagud 0-1 tidlige, men mål fra tre forskellige offensiv-spillere (Magnus Cummings, Andreas Clasen og Rasmus Hansen) sikrede det flotte resultat.
I tabellen betød de tre point, at FIK indtager den vigtige 5.plads, som lige præcis er nok til at holde sig i oprykningsspillet - men nu er der foreløbig et halvt grundspil endnu at spille - når kampen mod LSF lørdag er overstået.
Stillingen omkring Frederikssund i tabellen ser således ud:
3. 15 point Glostrup
4. 13 point Såby Fodbold
5. 12 point Frederikssund IK
---------
6. 10 point Herlev IF
7. 8 point AB Tårnby
8. 8 point Espergærde IF
FIKs næste kamp er lørdag d. 11. oktober kl. 13.00 på hjemmebane mod Avarta, hvor det er Frederikssund IK, som søger revanche for 0-4-nederlaget i sæsonpremieren.