Menu

OPTAKT: Tårnby FF - Frederikssund IK

image Foto: Arkiv
Niki Hou Bagge
20. august 2025 kl. 14:24
Fredag aften spiller FIK på udebane i Tårnby, hvor de håber at kunne hente sæsonens første point.

NU SKAL VI HAVE POINT

Det er desværre ikke blevet til den sæsonstart, som den nye cheftræner, Azad Corlu, havde håbet på.
2-7 lyder målscoren for de to kampe mod Avarta og Glostrup - og selvom hjemmekampen forleden mod Glostrup let kunne have kastet point af sig, så blev det til slut et nederlag på 2-3 på et sent straffespark.

Tredje kamp er endnu en sen fredagskamp - så nu skal bøtten helst vendes, og der skal point og gerne en sejr på kontoen.
Fredag kl. 18.30 besøger FIK Vestamager Idrætsanlæg, hvor Tårnby FF er værter for aftenens opgør i Danmarksseriens Pulje 1.

Tårnby FF har fået en anderledes positiv start på sæsonen - og deres første to kampe har kastet fire point af sig. Først fik de 1-1 i derbyet mod AB Tårnby, og så vandt man senest med 1-0 i Ledøje over LSF.
Så Tårnby FF har ikke scoret flere mål end Frederikssund, men defensiven har stor stabil og sikker ud.
Og det skal FIKs offensiv helst ændre på, når de indtager grønsværen.

Frederikssund IK har spillet Danmarksserie de seneste mange år, og håber på en sæson, hvor man via grundspillet enten kan sikre plads i oprykningsspillet (den bedste halvdel af rækken) eller i det mindste sikre sig så mange point, at man ikke vil være i akut nedrykningsfare, når forårets slutspil. Da alle point i grundspillet tages med over i slutspil, så vil ethvert point, som man henter allerede nu spille en rolle, når sæsonen skal afgøres om cirka ni måneders tid.

Efter kampen på fredag mod Tårnby FF, så venter dernæst en hjemmekamp fredag d. 29. august kl. 18.15 mod Espergærde IF.

Luk