top of page
21.10.23  (27).JPG

KNEBENT NEDERLAG TIL FIK - VB 1968 VANDT MED 1-0

Der var desværre ingen dragen fordel af det røde kort, som VB 1968 blev præsenteret for tidligt i 2. halvleg af weekendens kamp i Værebro.

I en begivenhedsfattig første halvleg blev der ikke scoret mål - og bl.a. derfor blev Noah E. Christensen skiftet ind i puasen.
Kort efter pausen indtraf kampens dramatiske højdepunkt, da Mohammad Adnan Yaqoob fik et direkte rødt kort, og dermed spillede de fleste trumfer over til det gæstende Frederikssund-mandskab, som før kampen havde vundet tre kampe i træk (og i alle tre kampe scoret tre mål).

Men desværre kunne rækkens bedste defensiv ikke holde hjemmeholdet fra at score blot få minutter senere, da Can Guler dukkede op og bragte VB 1968 i front med 1-0.

​

Herfra sad FIK på det meste spil, men var oppe imod et defensivt og velorganiseret hold. Så holdets dygtige offensive spillere havde det svært og fik ikke skabt helt så store og helt så mange chancer som vanligt.

Til sidst endte det derfor med en noget overraskende sejr til VB 1968 på 1-0, blot deres tredje i sæsonen - men dog den anden i træk efter en imponerende 5-3-sejr hos Herlev IF i sidste uge.

FIK kom således lidt ned på jorden efter en ellers fin periode med som sagt tre sejre i træk - og i stillingen kom Ledøje-Smørum også op på 18 point, og er derved blot fire point efter FIK.

Nu har Frederikssund IK så fire point til toppen af DS pulje 2, som Avarta stadig fører.

 

Næste kamp er hjemme mod Herlev IF på lørdag d. 15. oktober kl. 13.00. Kampen spilles på Kalvøen, og der er som altid gratis adgang.
Herlev IF vandt de to holds første indbyrdes møde tilbage i august med 2-1, og en sejr vil derfor både give revanche, men også lægge yderligere afstand til et af hold, som ihærdigt forsøger at indhente Frederikssund IK.

bottom of page