22.05.12  (23).JPG

OPTAKT:
HERSTEDØSTER IC - FIK

Med blot to kampe tilbage i sæsonen 2021/22 i Danmarksserien, så er det udelukkende momentum og selvtillid, som Frederikssund IKs førstehold spiller for at kunne tage med over i den nye turnering, som starter efter sommerferien.

Derudover selvfølgelig det kosmetiske i at slutte så højt som muligt, og med seks point at spille om for holdene, så kan FIK ikke falde fra den 5. plads, som de besidder lige nu.
Men de kan godt avancere opad - faktisk helt op på 3. pladsen med lidt held i sprøjten og to sejre mod Herstedøster i aften og Solrød FC på sidste spilledag hjemme på Frederikssund stadion.

Frederikssund IK har tidligere på sæsonen mødt Herstedøster IC to gange, og begge gange er det blevet til relativt sikre sejre til FIK på hhv. 4-1 og 3-1.
Med den sædvanligt farlige front-trio alle meldt klar til kamp, så er det bestemt realistisk at få et lignende resultat i aften.

Selvom Frederikssund tabte senest hjemme mod Ishøj IF, så er det i 12 kampe i foråret blot blevet til to nederlag - mod netop de to tophold fra Ishøj og Greve. Så der burde være baggrund for at tro på en sejr til FIK, selvom de som sagt reelt set ikke har så meget at spille for.

Det har hjemmeholdet Herstedøster IC derimod. De er placeret på 7. pladsen blot ét point foran B1903 på 8. pladsen, som hiver holdet med ind i noget nedrykningsspil. Så de bør absolut være motiveret for at give deres hjemmepublikum tredje sejr på stribe efter de seneste to gange på hjemmebane at have vundet 1-0 over hhv. B1903 og Allerød FK.

Cheftræner Martin Hilstrup har udtaget følgende trup til kampen i Herstedøster:

1. Christian T. Solhøj

2. Patrick Dahm Nielsen

3. Nicklas Lohals

6. Mathias Sand Kristensen

7. Hugo Strandstoft

8. Mohammad Mohammad

9. Christian Helev

10. Deniz Ates

11. Nicolai Jægergaard

12. Christian Balle Krogh

13. Jannick Andersen

14. Casper Damgaard

15. Rasmus Philipsen

16. Rasmus G. Koch

17. Daniel La Cour Hacke

18. Nicklas Fuchs-Christiansen

 

Når kampen fredag aften er spillet, så venter kun en sidste hjemmekamp mod Solrød FC før spillerne går på sommerferie. 
Den kamp spilles lørdag d. 18. juni kl. 14.00.