22. JUNI 2021

OPTAKT: FREDERIKSSUND IK - HERLEV IF

Sankt Hans aften kl. 19.00 spiller Frederikssund IK sin sidste hjemmekamp i sæsonen 2020/21.
Det har været en flot sæson, hvor man med en imponerende 2.plads i Danmarksseriens pulje 1 kvalificerede sig til oprykningsspillet om en plads i den nye kommende 3. division.

Herlev IF har inden onsdagens kamp allerede sikret sig 2.pladsen i oprykningspuljen, så det kan blive en aldeles underholdende kamp mellem to hold, der ikke for alvor har noget på spil, men som gerne vil slutte flot af i de sidste par kampe op mod sommerpausen.

Da de to hold mødtes for knap tre uger siden vandt Herlev IF på et sent mål med 1-0. I selvsamme kamp modtog FIKs Rasmus Philipsen et rødt kort, ligesom Martin Hilstrups mandskab misbrugte et straffespark kort inde i 2. halvleg.

Så mon ikke der kommer flere mål denne gang, og de gul/blå vikinger fra FIK har mod på at få en revanche og slutte en flot sæson af på hjemmebane.

 

I de 13 hjemmekampe, som FIK har spillet i indeværende sæson, har man vundet de 8, spillet 3 uafgjort og blot tabt 2.
Man har scoret 35 mål i de hidtidige 13 kampe - altså et snit meget tæt på tre mål pr. kamp på hjemmebane.

 

Cheftræner Martin Hilstrup har udtaget følgende trup til onsdagens kamp:

1. Frederik Folkvardsen

2. Patrick Dahm Nielsen

3. Nicklas Lohals

4. Martin Brosø Hansen

5. Adam Kielsgaard

6. Mathias Sand Kristensen

7. Pelle Sørensen

8. Jonas Grønbech Hansen

9. Christian Helev

10. Deniz Ates

11. Nicolai Jægergaard

13. Jannick Andersen

14. Casper Damgaard

15. Rasmus Philipsen

16. Shahab Khoshival

17. Daniel La Cour Hacke

18. Rasmus Madvig


Efter kampen onsdag aften mangler Frederikssund kun den sidste kamp, som er en udbanekamp mod Ledøje-Smørum. Den spilles på lørdag d. 26. juni kl. 14.00.