fik2.JPG

OPTAKT:
FIK - ALLERØD FK

Syv kampe har kastet 21 mål og 16 point af sig indtil videre i 2022.

Torsdag aften før St.Bededag står Frederikssunds Danmarksseriehold så overfor Allerød FK, som man har revanche tilgode imod - da det seneste opgør i Allerød endte 3-2, bl.a. på et meget sent sejrsmål af Anders Østergaard.

Det var i oktober - i en periode, hvor alting var meget mere skiftende og uforudsigeligt for Frederikssund.

Sådan har det altså ikke været i dette forår, og da den farlige fronttrio ikke var samlet i weekenden, så måtte den eneste tilbageværende af de tre spydspidser - Deniz Ates - naturligvis selv lave målet - som sikrede ét point i Brønshøj.

Der bør også være godt med motivation for FIK-spillerne, for med resultaterne i foråret, så kan de snuse sig frem til Allerød FK, som er placeret på 4. pladsen netop nu. Med en sejr torsdag aften vil FIK lægge sig á point med Allerød og muligvis kun et enkelt point fra Avarta på 3. pladsen. Det vil klinge godt frem mod næste sæson, at man har bygget på fra et svingende efterår til en forårssæson, hvor kodeordene har været stabilitet, kreativitet og selvtillid.

Martin Hilstrup udtager først kamptruppen senere på ugen, og det er spændende at se, om vi igen får Jægergaard og Helev at se sammen med Ates i angrebet.

De næste kampe for FIK spilles fredag d. 20. maj på udebane mod Avarta,
og d. 26. maj på hjemmebane mod Ishøj IF.