Skrevet af Niki Bagge


OPTAKT:
FREDERIKSSUND IK - GREVE
Med kun tre kampe tilbage i sæsonen 2021/22 er vi ved at nå slutningen på en sæson, der kan deles lidt op i to dele.
Både kalender-mæssigt, men så sandelig også, når det kommer til resultater og kvalitet.
I efteråret blev det til 18 point i 14 kampe, som placerede FIK uden for nedrykningspladserne, men dog med en forventning om, at det let kunne blive et slidsomt forår i forhold til at få point nok til at kunne erklære sig tilfreds.
Men efter vinterpausen fik man med en sejr i Ishøj det perfekte rygstød ind i en halvsæson som hidtil har kastet 20 point af sig i blot ti kampe, så allerede nu har man hentet flere point i foråret, selvom der endnu resterer tre kampe, hvoraf de to er på hjemmebane.
Den første spilles allerede nu på fredag aften d. 3. juni kl. 19.00. Det er rækkens næstbedste hold, Greve, der lægger vejen forbi Frederikssund stadion - og Greve har ligesom mistet pusten over de seneste kampe, hvis man skal vurdere deres resultater.
For efter at have kørt parløb med Ishøj IF og skiftevis indtaget 1.pladsen henover det meste af sæsonen, så har Greve i deres seneste fire kampe blot hentet tre point, via uafgjorte kampe mod B1903, Brønshøj og Allerød FK. I sidste weekend led man så nederlag hjemme mod Avarta, så afstanden op til Ishøj er på syv point, og så godt som umulig at indhente, når man indtænker de to holds form.
Frederikssund IK har været tre point bedre end Greve i dette forår, og der er da også lagt op til en spændende og intens kamp - som sidst da de to hold tørnede sammen i Frederikssund, hvor det blev uafgjort 1-1. Det var tilbage i september 2021, men senest blev det dog til en sikker sejr på Greve på deres hjemmebane med 4-1.
Cheftræner Martin Hilstrup har udtaget følgende trup til opgøret:
10: Deniz Ates
13: Jannick Andersen
14: Casper Damgaard
15: Rasmus Philipsen
18: Nicklas Fuchs-Christiansen
Når kampen fredag aften er spillet, så venter kun en udekamp mod Herstedøster IC (d. 10. juni) og en sidste hjemmekamp mod Solrød FC (d. 18. juni) før spillerne går på sommerferie.