top of page
fik.JPG

OPTAKT: FIK - HOLBÆK B&I
TOPHOLDET PÅ BESØG

FIK har henover de seks første kampe kun hentet fem point. Disse point er hentet via en udebanesejr i Brønshøj (2-1) og to uafgjorte resultater hjemme mod hhv. Avarta (2-2) og

Odder (1-1).

De øvrige kampe på udebane er desværre endt i nederlag.
 

Men lørdag eftermiddag danner Frederikssund stadion igen rammen om en kamp - og som ubesejret på hjemmebane hidtil er der håb for, at den trend kan fortsætte - også selvom det er rækkens tophold, Holbæk B&I, der er modstander i dagens kamp.

 

Nøjagtig som Frederikssund IK har Holbæk i oprykningsspillet slået Brønshøj, tabt til Vejgaard og spillet uafgjort mod Odder og Avarta.
Men omvendt FIK har Holbæk B&I så vundet over Marienlyst og Ringkøbing, hvor Frederikssund led nederlag. Så der er reelt set to kampes forskellige udfald til forskel på de to hold.

Grunden til, at afstanden i tabellen virker endnu større skyldes de ekstra tre point, som Holbæk B&I havde med over i oprykningsspillet - men Frederikssund IK ingen point tog med over fra grundspillet.
Derfor ligger Holbæk B&I i front af rækken med 14 point, mens FIK ligger næstsidst med blot fem point.

 

Som så ofte før har Frederikssund et håb om, at trioen i front (Ates-Jægergaard-Engell Christensen) kan fortsætte med at skabe chancer og gøre det vanskeligt for Holbæks forsvar.

En ting er dog, om Frederikssund kan lave mål - i den modsatte ende er der også brug for at stramme til, da Holbæk er rækkens klart bedst scorende hold med 15 mål i 6 kampe.
Til sammenligning har FIK selv lavet blot syv mål.

 

Frederikssund krydser fingre for at ramme en god dag og give et fremmødt publikum en god oplevelse - for så kan det også være, at disse tilskuere vender retur, når Frederikssund igen i næste spillerunde er på hjemmebane: det er lørdag d. 6. maj kl. 13.00, når Vejgaard er modstander på Kalvøen.

bottom of page