Menu

OPTAKT: Frederikssund IK - Avarta >> Topholdet inviterer til tidlig bold lørdag på Kalvøen

image Foto: Arkiv
Niki Hou Bagge
25. september 2026 kl. 12:55
For en gangs skyld spiller FIK allerede kl. 12.00 lørdag middag og modstanderen er Avarta.

For første gang i et stykke tid er det muligt for Frederikssund IK at invitere til kamp som tophold i Danmarksserien.

Ganske vist er vi kun i grundspillet og der er to kampe til vi er halvvejs, men fra sæsonstarten, som bød på lidt skuffende 2-2 mod FC Nakskov, så har FIK langsomt og sikkert spillet sig i form. Særligt defensiven har virket stærk på det sidste - men der skal også scores mål for at vinde fodboldkampe, og det man så gjort i det omfang, som det har været nødvendigt.

Frederikssund iK har vundet fire af deres sidste fem kampe, kun inkasseret tre scoringer undervejs - og endda spillet tre af disse fem kampe på udebane. Rækken er tæt, og alle har prøvet at vinde (undtagen BK Skjold) og alle har prøvet at tabe (undtagen Frederikssund IK).

Men FIk har spillet tre af deres hidtidige kampe uafgjort og derfor er toppen i rækken enormt tæt.

Rækkens nr. 5 fra Espergærde IF er således blot tre point efter FIK, så der kan være kort fra topplacering og til midten, hvor man kæmper bare om at komme med i forårets slutspil om oprykning.

Det er endnu uvist, om der er ændringer i truppen, men med tanke på den seneste kamp, som imponerende gav tre point ude mod Skovshoved via en sejr på 3-1, så er det nok mest skader, som ender med at være afgørende for ændringer på holdet.

FIK-holdet er godt trænet og sat sammen af Azad Corlu, men man har heller ikke været uheldig med et par smalle sejre mod GVI og BK Skjold, hvor Mikkel Jartoft begge gange kunne kalde sig matchvinder i to tætte opgør.
Og mod Espergærde IF, hvor man vandt 2-0 på to selvmål, der handicappede modstanderen sig ved at få et rødt kort i kampens allerførste minut.

Avarta har gennem de seneste år været en hård nød at knække for FIK, men i år er der en anden optimisme og vibe omkring holdet - og alle tror på en sejr til FIK, der kun vil konsolidere deres førsteplads i rækken.

Bemærk at kampen allerede starter kl. 12.00 i stedet for som vanligt kl. 13.00.

Næste kamp for FIK er på udebane på lørdag d. 3. oktober kl. 14.00, hvor holdet drager til Bornholm for at møde NB på Nexø stadion.

Luk