OPTAKT: Frederikssund IK - Ringsted IF > første hjemmekamp i oprykningsspillet
Kampen mod Ringsted IF spilles lørdag kl. 13.00
D. 18. april er en usædvanlig begivenhedsrig og spændende fodbold-lørdag på Kalvøen.
Hele 12 kampe spilles i løbet af dagen - fire seniorkampe og otte ungdomskampe fra U11 og opad.
Den mest profilerede af disse kampe spilles på stadion kl. 13.00, når Frederikssund IKs DS-hold møder rækkens aktuelle tophold, Ringsted IF.
Begge de to hold startede oprykningsspillet i sidste uge med 3-2-sejre.
FIK vandt med 3-2 ude i Fælledparken mod BK Skjold - og Ringsted IF vandt med samme cifre hjemme mod Espergærde IF.
Ringsted IF håber sikkert på, at Valdemar Mikkelsen fortsætter formen, for han scorede alle deres tre mål i kampen mod Espergærde, så ham skal Azad Corlus defensive spillere være særlig opmærksom på, hvis man skal undgå at lade ham fortsætte sin fine form.
Frederikssund IK fik begge deres to offensive spillere, Magnus Cummings og Rasmus Hansen, på tavlen i lørdags og der bliver forhåbentlig mulighed for, at de mange ungdomsspillere, som omgiver Kalvøen lørdag sammen med publikum kan heppe FIK til sejr - og derved måske endnu tre point til tabellen.
Oprykningen er næppe inden for rækkevidde selv med et rigtigt flot slutspil, men tre point kan med en vis sandsynlighed løfte Frederikssund IK op på 6. pladsen forbi både Tårnby FF og Fredensborg BI.
Frederikssund IK spiller derefter fredagskamp d. 24. april på udebane i Gørslev inden man er tilbage på hjemmebane mod Allerød FK lørdag d. 2. maj.