Menu

Klubhuset Tutten

Velkommen til "Tutten" – hjertet i FIK
Uanset om du er gæstende spiller, forælder eller nyt medlem, er vores klubhus – i daglig tale kaldet Tutten – det naturlige samlingspunkt. Her møder du den ægte FIK-ånd i uformelle og hyggelige rammer. Tutten er klubbens café og sociale nervecenter. Vi opfordrer alle – både egne hold, publikummer og gæster fra modstanderholdene – til at kigge forbi til en snak og lidt forplejning før eller efter kampen. Det er her, vi dyrker fællesskabet og det gode sportslige værtskab.

Nyd en kop kaffe, pommesfritter, en toast, snack eller vand i vores caféområde. Der er gratis trådløst internet til alle (vælg blot "guest-netværket").

Når du ankommer til klubben, kan du orientere dig på vores infoskærm, som du finder ved omklædningsrummene. Her kan du altid se dagens kampe og træningstider, samt tildelte omklædningsrum. Oplever du problemer med skærmen, er du altid velkommen til at spørge personalet i Tutten om hjælp.

Tutten drives af en dedikeret gruppe af frivillige og ungarbejdere. Vi værner om den gode tone og passer på vores ting, så det er rart for alle at være her. Vi håber, du vil hjælpe os med at holde klubhuset pænt, mens du besøger os.

Har du spørgsmål eller gode idéer? Vi vil gerne gøre Tutten endnu bedre. Har du forslag, ris eller ros, er du altid velkommen til at kontakte vores klubhusansvarlige, Britt Vendelbo (britt.vendelbo@fikbold.dk)

Vejledende åbningstider for Tutten
Vi forsøger efter bedste evne at bemande Tutten og holde den åben både for spillere, forældre og modstandere - både under kampe og træninger. Men det er ikke altid ladsiggørligt. Derfor er åbningstiderne vejledende.

Mandag: 16:30-18:30
Tirsdag: 16:30-18:30
Onsdag: 16:30-18:30
Torsdag: 16:30-18:30
Fredag: LUKKET
Lørdag: Planlægges ift. kampe og træninger
Søndag: Planlægges ift. kampe og træninger

Bookning af klubhuset
Du kan som medlem af klubben booke klubhuset eller lokalerne til klubtjenstlige formål. Det kunne være trænermøder, spillermøder, sociale arrangementer for holdet eller overnatning. Hvis FIK hold ønsker at booke et lokale i klubhuset, så send en e-mail til Klubhusansvarlig, Britt Vendelbo (britt.vendelbo@fikbold.dk) med ønsket dato, tidsrum, hvilke lokaler og til hvad formål.

Luk