fik.JPG

OPTAKT:
BRØNSHØJ - FIK

Efter fire sejre i træk med masser af mål til følge, så venter der lørdag eftermiddag kl. 14.00 Frederikssund IK en svær opgave på udebane mod Brønshøj i TIngbjerg Idrætspark.

Tilbage i oktober stod de to hold også overfor hinanden på Frederikssund stadion i en kamp, som hjemmeholdet både dominerede og fortjent vandt med 3-1. FIK førte med 2-0 ved halvleg ved den lejlighed på mål af Mathias Sand og Deniz Ates, og selvom Brønshøj reducerede i anden halvleg, så lukkede Rasmus Philipsen kampen med målet til 3-1.

 

Dengang var der stadig tvivl om hvordan sæsonen ville udvikle sig - sådan var det faktisk også, da forårssæsonen begyndte. Men siden da har FIK været flyvende, især offensivt - og bortset fra en enkel kamp, hvor modstanderen var for stærk, så er det blevet til lutter sejre hidtil i 2022.

 

16 mål i de sidste fire kampe vidner om en selvtillidsfuld offensiv, der ganske vist var anonym i den første halve time af den seneste kamp mod B1903, men da først der kom hul på bylden, så var der intet, der kunne stoppe FIK, der endte med at vinde med 5-0.
Denne gang i Brønshøj bliver det spændende at se, om FIK kan fortsætte den målrige stime, da den normale så stærke trio med Deniz Ates, Christian Helev og Nicolai Jægergaard ikke får mulighed for at imponere mod Brønshøj. Kun Deniz Ates er med af de tre, men derudover er der flere potentielle målscorere i truppen, som kan ses nedenfor.

 

Selvom det ikke i princippet betyder meget, så har FIK både Avarta og Allerød inden for rækkevidde med hhv. to og fire points afstand op til holdene lige over FIK, på 3. og 4. pladsen.

Ishøj IF på andenpladsen og Greve på førstepladsen er dog trods alt for langt foran - men den type fodbold, som Martin Hilstrups tropper disker op med for tiden vil forhåbentlig kaste yderligere sejre af sig, så man kan slutte så højt oppe i rækken som muligt.

FIKs cheftræner Martin Hilstrup har til kampen lørdag ude mod Brønshøj udtaget følgende trup:

1. Nicklas Fuchs-Christiansen

2. Patrick Dahm Nielsen

3. Nicklas Lohals

5. Adam Kielsgaard

6. Mathias Sand Kristensen

7. Asger D. Hemmingsen

8. Mohammad Mohammad

9. Oliver Juul Hansen

10. Deniz Ates

11. Rasmus Von Bülow Gasberg

12. Christian Balle Krogh

14. Casper Damgaard

15. Rasmus Philipsen

17. Daniel La Cour Hacke

Næste kamp for FIK spilles på hjemmebane torsdag d. 12. maj kl. 19.00, når Allerød FK gæster Kalvøen.