top of page
fik2.JPG

OPTAKT: FREDERIKSSUND IK - NÆSTVED IK

Det er lørdag kl. 13.00, det er Frederikssund stadion - men det er for sidste gang i 2022.

Efter en hæsblæsende efterårs-halvsæson, så har holdet nu sikret sig en plads i oprykningsspillet til 3.division på den anden side af VM og juleferien.

I hidtil 16 kampe har holdet kun lukket 12 mål ind - og i otte kampe på Kalvøen har man vundet syv og tabt en enkelt -  med en samlet score på 19-5.

Der er fortsat to point op til Avarta på førstepladsen, men efter den flotte sejr i udekampen netop mod Avarta i den seneste kamp, så er der tro på, at Todi Jønssons mandskab kan overtage duksepladsen, da Avarta møder rækkens nr. 3 Allerød FK på udebane i denne næstsidste runde.

Uanset hvad, så skal Frederikssund forsøge at fortsætte den imponerende stil defensivt på hjemmebane, hvor ingen hold har formået at score mere end en gang i indeværende sæson.

Derimod har Frederikssund selv fået hold på målbylden og har scoret tre mål i fire af deres seneste fem kampe.

Da FIK besøgte Næstved IF tidligere i efteråret endte det med en sejr til de gul/blå på 3-0. Målene blev sat ind af Deniz Ates (2) og Noah E. Christensen, og det er slet ikke usandsynligt, at netop disse to igen bliver afgørende for FIK.

Efter dette opgør mod Næstved IF resterer der kun en udekamp tilbage i grundspillet for Frederikssund, nemlig en kamp i Ledøje-Smørum lørdag d. 26. november.

bottom of page