Den opmuntrende sæsonstart skal forhåbentlig fastholdes, når Karlslunde IF lægger vejen forbi Kalvøen for at møde FIK.
Denne lørdag venter endnu en spændende og formentlig tæt kamp i Danmarksseriens pulje 2.
Aktuelt topper FIK faktisk rækken med otte point for fire kampe - efter to sejre og to gange uafgjort.
Sidste hjemmekamp lignede også en sejr - med en pauseføring på 2-0. Desværre blev et rødt kort afgørende for, at Ringsted IF kunne komme tilbage og hente 2-2.
Seneste kamp i Sundby mod B1908 gav dog det perfekte svar: 4-0 til Frederikssund, hvor både Noah Engell og Deniz Ates kom på måltavlen. I andre kampe, hvor de ikke har været skarpe, der har den sidste mand i fronttrioen - Nicolai Jægergaard - vist sig frem.
Så der er grund til optimisme og tro på tingene, når modstanderen er Karlslunde IF.
Karlslunde IF er aktuelt midt i rækken med fire point. Holdet kom noget slingrende fra start, men vandt senest med 3-0 over BK Skjold - og således kommer også gæsterne med selvtillid til dagens kamp.
Da de to hold var i række sammen tilbage i 2021, da vandt Karlslunde IF faktisk begge opgør mod Frederikssund IK. Nemlig med 1-0 på Kalvøen og 2-1 i Karlslunde.
Så den historik skal gerne være ændret, når kampen er fløjtet af.
Vi håber på at være mange tilskuere på lægterne - og forhåbentlig se holdet levere, som de har gjort hidtil i sæsonen. Så kan man nemlig fortsat være i spids af rækken, når holdet løber på banen næste weekend i Fælledparken mod BK Skjold.