fik.JPG

OPTAKT TIL SÆSONPREMIERE:
ISHØJ IF - FREDERIKSSUND IK

Så er det i dag det sker!!
Vores 1. hold i Danmarksserien spiller årets første betydende kamp kl. 13.00.
Drengene skal en tur til Ishøj og møde rækkens førstehold Ishøj IF.
Selv går FIK ind til forårssæsonen på en sjetteplads, hvilket vi håber at kunne forbedre henover forårets kampe.

Cheftræner Martin Hilstrup udtaler følgende:

Efterårssæsonen gik ikke helt som vi havde håbet og den blev forstyrret af mange skader og sportslige underpræstationer. Så nu håber vi og arbejder efter at kunne præstere mere jævnt og tættere på vores max over hele foråret, som forhåbentligt vil betyde vi kan spille os frem i tabellen. Men i første omgang gælder det om få samlet nogle point og få lagt afstand til bunden, så vi ikke ender med i spillet om de 3 nederste pladser i rækken. I toppen af rækken må vi jo nok erkende at Ishøj og Greve er stukket afsted og at det er imellem disse to at rækkens oprykker skal findes. At det så netop er disse to hold vi skal møde på udebane i vores første opgør, gør selvfølgelig ikke starten nemmere, men vi er klar til at tage kampen op.” 

I Ishøj IF venter en vanskelig modstander, som i efteråret besejrede FIK med hele 7-2 på Frederikssund stadion. Det skal dog siges, at stillingen halvvejs inde i 2. halvleg var 0-2, bl.a. efter et meget tidligt mål. Da FIK reducerede til 1-3 med små 20 minutter tilbage, så håbede hjemmepublikummet på et flot comeback. Det udeblev dog imidlertid og Ishøj IF udnyttede herefter enhver lejlighed til at udbygge deres føring med hele fire mål på 12 minutter, så den pludselig hele vanvittige 1-7. Mod slutningen reducerede FIK dog, og fik pyntet en lille smule på resultatet.
Denne gang kan gå forhåbentlig forløbe anderledes, så FIK ikke er bagud stort fra start.

Til kampen mod Ishøj har trænerteamet Martin Sanggaard Hilstrup, Ronni Bing Simonsen og Carsten Christensen måtte se bort fra Martin Brosø Hansen, Mathias Sand Kristensen og Patrick Dahm Nielsen samt de skadede spillere Frederik Folkvardsen (ude for hele foråret), Emil Sonberg Christensen, Rasmus Von Bülow Gasberg og Casper Damgaard.

Til forårsåbningen stiller vi med en stærk trup. Det er selvfølgelig dejligt at kunne give comeback til Christian Helev som i søndags viste hvorfor det var en gave for os at få ham tilbage i truppen. Helev gjorde nemlig 'comeback' med to mål og en god arbejdsindsats ligesom han på banen straks påtog sig et stort ansvar for vores organisation."

Efter et længere fravær er der også comeback Rasmus Gyldenløve Koch.

Koch har spillet en flot pre-season og tilføjer et fantastisk venstreben til truppen. Koch kender de fleste af drengene fra ungdoms- og seniorfodbold og er faldet nemt til i truppen. Han har konstant lagt til i sine præstationer efterhånden som formen er blevet er bedre, og han har spillet sig ind i det højere tempo.

Sidste nye mand i truppen er reservemålmand Nicklas Fuchs-Christiansen:

Vi er superglade for, at Nicklas har valgt at tilslutte sig vores DS-trup. Nicklas er ung og egentlig først seniorspiller til sommer. Han har allerede gjort indtryk med sit niveau og fremragende indstilling til træning, og han har leveret nogle gode præstationer i træningskampene og i vores kamp mod Skjold Birkerød viste han at han er klar, hvis der skulle blive brug for det i løbet af sæsonen.

FIK truppen til kampen i Ishøj er som følger:

1: Christian Solhøj

2: Matthias Brady Kombrink

3: Nicklas Lohals

5: Adam Kielsgaard

6: Rasmus Gyldenløve Koch

7: Asger Danelund Hemmingsen

8: Mohammad Mohammad

9: Christian Helev

10: Deniz Ates

11: Nicolai Jægergaard

12: Christian Balle Krogh

13: Jannick Andersen

14: Oliver Juul Hansen

15: Rasmus Philipsen

17: Daniel La Cour Hacke

18: Nicklas Fuchs-Christiansen