top of page

OPTAKT: KARLSLUNDE IF - FREDERIKSSUND IK

FIKs Danmarksseriehold kan give den fuld skrue lørdag, når man spiller årets sidste kamp ude mod Karlslunde IF. Efter kampen er der tæt på fire måneder pause i turneringen, som tegner til at kunne blive spændende frem mod foråret.


Det blev en lykkelig og forløsende afslutning, da Frederikssund for en uge siden hentede en sen sejr på 1-0 over B1908. Målet faldt i 87. minut af Daniel Hacke - og med den scoring holdt man fast i positionen som førsteudfordrer til Glostrup, der stadig indtager 1. pladsen i rækken.


Denne lørdag (d. 11. november) lukkes sæsonen så ned, når kampen ude mod Karlslunde IF er overstået. Og her er tale om en absolut nøglekamp - og en kamp, hvis resultat kan være af afgørende betydning for, hvordan man imødegår forårets sidste kampe.


Inden kampen er FIK med 24 point på andenpladsen med en målscore på +11.

Karlslunde IF er lige efter på en tredjeplads med 21 point og en målscore på +4. Så med en sejr til Karlslunde IF overvintrer begge hold på lige mange point, potentielt med hele syv point op til Glostrup.

Omvendt vil en sejr til Frederikssund IK give dem mindst fire point ned til tredjepladsen og måske endda være tættere end fire point på førerholdet.


Så det er virkelig forskellige perspektiver, alt afhængig af kampens udfald i morgen.


FIK har haft en vanskelig periode med udekampe, hvor man senest spillede 3-3 i Ringsted og før det tabte 1-4 i Hørsholm. Det er derfor forhåbentlig tid til at finde endnu en udesejr, hvor man allerede i efteråret har vundet hos Slagelse B&I, VB1968 og B1908.



Efter opgøret på Karlslunde stadion spiller Frederikssund IK først igen i DS d. 23. marts 2024 hjemme mod BK Skjold.



bottom of page