fik.JPG

OPTAKT: FIK - GREVE

Lørdag eftermiddag (d. 18. september) kl. 13.00 er der igen kamp på Kalvøen, når Frederikssund IKs DS-hold byder Greve velkommen.

Efter en flot og optimistisk start på sæsonen, hvor holdet fik syv point i tre kampe, så er det blevet hverdag for FIK, som lørdag skal kæmpe for at undgå det fjerde nederlag på stribe.

Især defensivt har man været udfordret - og man har inkasseret hele 16 mål i de sidste fire kampe. I særdeleshed i den seneste kamp mod Ishøj IF, hvor det blev til et nederlag på 2-7 var der pres på den defensive side af spillet, og selvom offensiven selvfølgelig også har en betydning for måden man forsvarer på, så har man fortsat skabt en del chancer og scoret mindst to mål i alle kampe i sæsonen hidtil.

Så der er nærmest garanti for underholdning og mål på Frederikssund stadion - så krydser vi blot fingre for, at det bliver FIK, der trækker det længste strå denne september-lørdag.

Greve er placeret på 2.pladsen i rækken med 13 point for seks kampe, og har kun en gang lukket mere end ét mål ind i deres kampe hidtil. Senest har de dog tabt 1-3 i Allerød og spillet 1-1 hjemme mod Avarta. 

Cheftræner Martin Hilstrup har udtaget følgende trup til lørdagens hjemmekamp mod Greve:

1. Christian T. Solhøj

2. Patrick Dahm Nielsen

3. Nicklas Lohals

4. Martin Brosø Hansen

5. Adam Kielsgaard

6. Mathias Sand Kristensen

7. Mohammad Mohammad

8. Jonas Grønbech Hansen

9. Rasmus von Bülow Gasberg

10. Azazel T. Wonder

11. Nicolai Jægergaard

12. Christian Balle Krogh

13. Jannick Andersen

15. Rasmus Philipsen

17. Daniel La Cour Hacke