top of page
fik.JPG

OPTAKT: RINGKØBING - FIK

Oprykningsspilet til 3. division er kommet til runde 3 af de 14, der skal spilles.
Hverken Frederikssund IK eller søndagens modstander fra Ringkøbing er kommet helt i gang, som de havde håbet på - og ingen af de to hold har noteret sig en sejr endnu.
Frederikssund IK har hentet et enkelt point via sidste weekends 2-2 mod Avarta, hvor man i slutfasen pressede voldsomt på for et sejrsmål mod Avartas 10 spillere (grundet en udvisning i det 80. minut).

​

Ringkøbing har endnu deres første point til gode, da de hidtil har tabt 0-3 og 1-2 til hhv. Avarta og Brønshøj.

Begge kampe er dog spillet i Kbh-området, så Ringkøbing spiller således deres første hjemmekamp, når Todi Jønssons gul/blå Frederikssund-vikinger kommer forbi Green Arena.

 

RIngkøbing førte ellers tidligt mod Brønshøj med 1-0, og efter 1-1 ved pausen endte de med at inkassere en sen scoring, så det blev til nederlag. Kampen i Avarta var mindre spændende, så nu vil Ringkøbing sikkert gerne på tavlen.
FIK skal selv forsøge at bygge ovenpå det uafgjorte resultat mod Avarta, hvor den stærke fronttrio med Ates, Jægergaard og Christensen fik skabt henved en håndfuld pæne chancer, men kun fik scoret en enkelt gang - bl.a. fordi stolpen stod i vejen for Jægergaards fine afslutning i 1.halvleg.
FIKs anden scoring til udligning 2-2 ti minutter før tid var en perle fra Mathias Sand, der direkte på frispark hamrede bolden op i hjørnet - men hvem der laver målene for Frederikssund er trænerteamet nok i grunden ligeglade med.
Nu handler det om at fortsætte det opløftende og tempofyldte spil, som lykkedes i meget af kampen mod Avarta- og så vil en sejr ikke være af vejen, hvis det skal blive et spændende forår.

​

Frederikssund IK spiller efter søndagens kamp i Ringkøbing igen på udebane i holdets næste opgør, som er lørdag d. 8. april i Brønshøj.
 

bottom of page