6. MAJ 2021

OPTAKT: KØGE NORD vs. FIK

Der er tale om næstsidste kamp i grundspillet i Danmarksseriens pulje 1, når FIK lørdag kl. 14.00 gæster Køge Nord FC på Rishøj stadion. 
Netop disse to hold åbnede sæsonen 20/21 tilbage i august, hvor det på Frederikssund stadion sluttede 1-1.
Køge kom foran med 1-0 midt i første halvleg, men efter et tungt pres gennem det meste af anden halvleg lykkedes det kort før tid Patrick Dahm at slide 1-1-scoringen hjem, og det var helt fortjent.

Mens den kamp for begge hold blot var indgangen til en spændende sæson, så er der lørdag tale om en gyser.
FIK er øjeblikkeligt nr. 3 med 32 point for 18 kampe. Køge Nord har derimod 28 point for 17 kampe på 4. pladsen.
Begge hold er altså netop nu placeret på den rigtige side af stregen, som afgør om der skal spilles opryknings- eller nedrykningsspil frem mod sommerferien.
En evt. taber af kampen kan på ingen måde vide sig sikker, da både KFUM og Union presser hårdt på bagfra.

- MEN HVIS FIK VINDER, så vil en plads i top 4 være sikret. Det skyldes, at Union møder Ishøj IF samtidig med kampen i Køge.
Derudover skal KFUM spille mod Køge Nord og Ishøj i deres to sidste kampe, hvorfor holdene indbyrdes vil tage så mange point fra hinanden, at de ikke alle vil kunne komme forbi FIK med potentielt 35 point (i tilfælde af sejr) og en målscore, som er markant bedre end de fleste af konkurrenterne.

Truppen til opgøret lørdag d. 8. maj kl. 14.00 mod Køge Nord FC er som følger:

1. Frederik Folkvardsen

2. Patrick Dahm Nielsen
4. Martin Brosø Hansen

6. Mathias Sand Kristensen
7. Pelle Sørensen

8. Jonas Grønbech Hansen

9. Christian Helev

10. Deniz Ates

11. Nicolai Jægergaard

13. Jannick Andersen

14. Casper Damgaard

15. Rasmus Philipsen

16. Shahab Khoshival

17. Daniel La Cour Hacke

18. Rasmus Madvig