top of page
fik.JPG

SÆSONPREMIERE OG OPTAKT: VEJGAARD B -FIK
- HVER KAMP EN TEST

Efter mere end tre måneders venten er der endelig igen Danmarksseriebold på programmet lørdag d. 17. marts.

​

Frederikssund IK spiller i oprykningspuljen til 3. division sammen med syv øvrige hold - heraf fire hold, som holder til vest for Storebælt. Det er da også noget af en tur de gul/blå er ude på, når sæsonpremieren løber ad stablen i morgen kl. 14.00.
Her går turen nemlig til det nordjyske, hvor Vejgaard B tager imod på Gistrup kunstgræsanlæg.

​

Første kamp er altså en vanskelig udekamp mod Vejgaard B - og FIK har siden efteråret, hvor der var stor succes på den defensive front, derfor haft fokus på at styrke sig på den offensive del. Holdet råder bl.a. igen over Nicolai Jægergaard, som sidste sæson var en stor profil for holdet, men som ikke var en del af setup'et i efteråret. Her var en af angrebsprofilerne den hjemvendte Noah Engell Christensen, som sammen med Jæger forventes at være fra start lørdag.
Med tilgangen af Jægergaard har man fået en yderst potent angriber, som kan afgøre kampe på egen hånd og som altid leverer på et højt niveau. Det er derfor med stor optimisme, både offensivt og defensivt, at der ses frem mod sæsonpremieren og hele oprykningsspillet som helhed.

​

"Vi kender ikke alle holdene indgående - men har forhørt og set lidt hist og pist. Vi forventer, at de har et fornuftigt bundniveau og derfor vil hver kamp være en test for os. Men også tests, hvor vi tror på, at vi kan levere gode præstationer. Om det er nok i sidste ende til at slutte i top to, det må tiden vise. Men man skal ikke være bekymret for, at vi ikke har forberedt os grundigt og der er en god fornemmelse både i spillertruppen og i trænerteamet", siger assistent-træner Martin Hilstrup.

​

Generelt bliver det spændende at se, hvordan niveauet er - og om FIK har muligheder for at gøre sig gældende i kampen om de to pladser, der giver mulighed for at kalde sig divisionshold efter sommerferien.
Vejgaard B er et af fire hold, der har taget tre point med sig over i oprykningsspillet, da de vandt deres række i Danmarksserien i efteråret, mens FIK jo blev nummer to efter Avarta.

Allerede i næste kamp - årets første hjemmekamp på Frederikssund stadion - venter netop Avarta.
Den kamp spilles på lørdag d. 25. marts kl. 13.00 på Kalvøen.

bottom of page