top of page

SUNDBY BK 3 - 1 FREDERIKSSUND IK : NEDERLAG PÅ AMAGER SLUTTEDE ENDEGYLDIGT OPRYKNINGSHÅBET



EFTER ET NEDERLAG PÅ AMAGER TIL SUNDBY BK ER FREDERIKSSUND IK NU FOR ALVOR UDE AF SPILLET OM OPRYKNING. FIRE RESTERER I PULJEN, HVOR MAN SKAL SIKRE EN FLOT 4. PLADS I SLUPSPILLET OG SE FREM MOD NÆSTE SÆSON


Det er ikke matematisk umuligt, at FIK kan nå 2. pladsen, men reelt set har nederlaget lørdag, som var holdets anden nederlag på en uge mod konkurrenter i toppen, gjort det umuligt. Det kræver en yderst livlig fantasi at tro på noget ret meget opad i tabellen, og derfor må der være fokus på at få sluttet sæsonen fornuftigt - heriblandt at sikre sig fjerdepladsen i slutspillet. Men det kan også blive svært, da Gørslev IF presser hårdt på bagfra og har været dette slutspils store overraskelse.


I lørdags var det svær en 1. halvleg at komme igennem for udeholdet, for det var et oplagt og velspillende Sundby-mandskab, som halvvejs gennem halvlegen bragte sig på 1-0 ved Jeppe Sindahl. Det holdt faktisk indtil pausen, hvor de medrejsende FIK-supportere håbede på en reaktion til det bedre efter pausen. Men på 2. halvlegs første ti minutter forsvandt al spænding og håb for et FIK-comeback desværre. Først blev det 2-0 ved Magnus K. Hansen i 47. minut og nogle minutter var den indskiftede Christian Krogh så uheldig at score selvmål - og så var det mission impossible for gæsterne, der dog skal have kredit for at spille med hovedet højt og forsøge sig kampen igennem at skabe chancer og spænding om resultatet.


Det lykkedes nemlig straks efter 3-0-scoringen for Deniz Ates at bringe FIK på 1-3, og det hav den nødvendige gejst, men trods et par pæne muligheder lykkedes det ikke for Frederikssund at komme nærmere et comeback.


Topstillingen i oprykningspuljen til 3. division ser derfor således ud med fire kampe tilbage:

1. Sundby Bk 58p

2. Brønshøj 53p

3. Glostrup 49p

4.Frederikssund IK 43p 5. Gørslev IF 42p


Næste kamp for Frederikssund IK er på hjemmebane på lørdag d. 25. maj kl. 13.00, hvor Allerød FK er gæster på Frederikssund stadion.



bottom of page