top of page
fik.jpg

OPTAKT: FIK - VEJGAARD B

REVANCHE - ja tak!

Tilbage i marts åbnede Frederikssund IK og Vejgaard B deres vej mod 3.division med et opgør på Gistrup kunstgræsanlæg.
Desværre var det Vejgaard, som kunne fejre en sejr og de tre point den dag, efter en lige og ikke altid super velspillet kamp.
Kampen blev afgjort på meget få minutter, da Jonas Højgaard scorede to mål på fem minutter kort efter pausen, og det endte derfor 2-0 til værterne.

 

Lørdag er det Frederikssund IK med værtsrollen - og efter sidste weekends sejr mod topholdet fra Holbæk B&I, så håber vi på samme udfald - fordi det nu er Vejgaard B, som indtager 1.pladsen i rækken.

​

Selvom der er ni point mellem FIK og Vejgaard, så er det reelt set kun sejren i premiererunden, der gør forskellen. Havde FIK været dygtigere og heldigere den dag, så havde de to hold taget lige mange point indtil nu - og kun de tre point, som Vejgaard B havde med sig ind i oprykningspuljen, havde adskilt dem.

 

Chancen for at presse på for oprykning er ganske vist lille, men den er der! Og med sejr sidst - og forhåbentlig en mere lørdag, så skal man aldrig sige aldrig - da rækken er tæt og alle slår hinanden på kryds og tværs.
Der er 21 point at spille for endnu, og oprykningen er lige nu seks point væk fra Frederikssund.
Vi krydser fingre for revanche mod Vejgaard, så vi kan få en spændende og intens afslutning på forårssæsonen 2023, der slutter d. 17. juni.

 

bottom of page