FREDERIKSSUND IK TABTE SÆSONPREMIEREN:
VEJGAARD B 2 - 0 FIK
Lørdag eftermiddag spillede Frederikssund IK den første kamp i jagten på oprykning til 3. division, da man besøgte Vejgaard B i det nordjyske.
FIK havde desværre ikke fået Deniz Ates helt klar til kampstart - men blot til bænken - og derfor var det Noah Engell og hjemvendte Nicolai Jægergaard, der startede i front for Todi Jønssons gul/blå mandskab.
​
Første halvleg var intens, men kastede ikke mål af sig. Det gjorde de første minutter af 2. halvleg til gengæld. Det var desværre hjemmeholdet, der var skarpe i begge situationer, som gav mål - og i begge situationer var det Jonas Højgaard, som havde sidste fod på bolden. Derved var det op ad bakke, og selvom Deniz Ates kom på banen halvvejs i 2. halvleg (i stedet for Jægergaard), så fik Frederikssund aldrig rystet hjemmeholdet nok til at få bolden i mål.
​
Derved er det lidt op ad bakke, da Frederikssund IK nu har seks point op til Vejgaard B, der havde tre point med over i oprykningsspillet.
Næste kamp for Frederikssund IK er på lørdag d. 25. marts kl. 13.00, når Avarta gæster Frederikssund stadion.
Avarta har også tre point i skrivende stund, men disse er også taget med fra grundspillet. Avarta står derfor muligvis også på seks point lørdag mod FIK, hvis de formår at vinde deres første kamp mod Ringkøbing.